Wow: Ung Liverpool-spiller uddeler knytnæve og albue
Det kan godt være, at Manchester United ikke har haft den bedste sæson i denne sæson, men på U18-holdet kan det ikke gå bedre.
Tirsdag aften var der rivalopgør, da De Røde Djævle fik besøg af Liverpool.
Her endte det med en 4-3-sejr til Manchester United, og De Røde Djævle har nu vundet 14 kampe ud af 14 mulige og ligger klart på førstepladsen i den nordlige liga.
Men efter kampen er der to hændelser, der får mere omtale end sejren.
Et klip af Liverpool-spilleren, Luca Furnell-Hill, der giver Ethan Wheatley en knytnæve i hovedet i en tackling er begyndt at florere på de sociale medie.
Det var ikke en hændelse, som dommeren så, og derfor blev der ikke dømt noget.
Og efterfølgende blev der også uddelt en albue af Liverpool-spilleren.
Liverpool ligger på tredjepladsen med 24 point i U18-ligaen, og Manchester City ligger på andenpladsen med 25 point. Men Manchester United er stukket af med 42 point.