Wow: Storklub vil hente De Bruyne og Grealish
Manchester City risikerer at miste to stjerner til Napoli til sommer, da den italienske klub presser på for at hente både Kevin De Bruyne og Jack Grealish.
City har ikke været helt oppe at flyve i denne sæson, efter at klubben ellers har domineret Premier League de sidste fire år. I år kæmper man for at holde sig i top 4, og i øjeblikket er man at finde som nummer tre.
En af de store tabere er Kevin De Bruyne, som ikke har fået tilbudt en ny kontrakt og derfor forventes at forlade klubben til sommer.
Jack Grealish er også i spil – han har kun startet inde i syv Premier League-kampe i denne sæson, og rygterne om hans fremtid er mange.
Begge spillere kan ende i Napoli. Ifølge The Times viser Napoli allerede interesse for De Bruyne og har taget kontakt til hans repræsentanter for at vise, at de gerne vil have ham.
Gianluca di Marzio rapporterer, at De Bruyne skulle være åben over for en transfer, efter at Napoli har været i Manchester for at præsentere deres projekt for ham.
Samtidig skriver The Sun, at Napoli-træner Antonio Conte er vild med Grealish, og han følger nøje udviklingen omkring spillerens fremtid.
Grealish skulle være åben for at forlade City, da han ser det som en chance for at få gang i karrieren igen og måske også få større spilletid på det engelske landshold.
Derudover tyder meget på, at Grealish helst vil skifte til en klub uden for Premier League, så et skifte til Napoli virker oplagt.
Napoli er sikre på at spille i Champions League i næste sæson, og det forlyder, at både De Bruyne og Grealish kunne være fristet af at fortsætte deres karrierer på højeste niveau i Europa.
Andetsteds forlyder det, at Viktor Gyökeres har truffet et overraskende valg.



















