Wow: Så mange penge skylder Manchester United i transfers
Manchester United kunne forleden offentliggøre regnskabet for sidste sæson.
Sæsonen bød på omsætningsrekord. Omsætningen lød på hele £648,4 millioner – svarende til 5,5 milliarder kroner – og var en stigning på 11 procent i forhold til det tidligere regnskabsår.
Trods de store indtægter endte det med et underskud på omkring 360 millioner kroner.
En af årsagerne til underskuddet er deres transferaktivitet, hvor der blev investeret stort i Erik ten Hags første år i klubben, og de penge, som de skylder i transferpenge til andre klubber, udgør en god del af deres samlede gæld.
The Athletic beretter, at Manchester United skylder over £1 milliard, hvor £318 millioner af dem er penge, som de skylder i forbindelse med deres transfers.
Det er i alt 2,7 milliarder kroner, som de fortsat mangler at afbetale ved diverse transfers.
Ifølge mediet lavede Manchester United et kreditlån, da coronapandemien ramte, og det har blandt andet betydet, at de har kunne købe Casemiro og Antony.
TOPHISTORIER LIGE NU
1. Helt skørt: Liverpool-legende fyret i Saudi-Arabien
2. Morten Bruun: UEFA bør tildele United-spiller karantæne
3. Det vanvittige scenarie: 7 PL-klubber i Champions League