Wow: Så meget blev Messis VM-trøjer solgt for
Michael Jordan har stadig rekorden for den dyreste sportstrøje nogensinde.
Det store auktionshus, Sotheby’s, har netop afviklet en auktion om seks af Lionel Messis kamptrøjer fra VM-slutrunden, og her havde man håbet, at man kunne slå rekorden.
Det skete ikke.
De seks argentinske matchworn trøjer gik for en samlet sum af $7,8 millioner, der svarer til 53,3 millioner kroner.
De seks trøjer, der blev bortauktioneret, er alle fra første halvleg i følgende VM-opgør:
- Gruppespilskampen mod Saudi Arabien
- Gruppespilskampen mod Mexico
- Ottendedelsfinalen mod Australien
- Kvartfinalen mod Holland
- Semifinalen mod Kroatien
- Finalen mod Frankrig
De indsamlede midler falder ikke ned i lommen på Lionel Messi, men går i stedet til et børnehospital i Barcelona.
Michael Jordans matchworn Chicago Bulls-trøje fra den første kamp af NBA-finaleserien i 1998 er dermed stadig den dyreste sportstrøje nogensinde. Den blev solgt for lidt over 75 millioner kroner.
Den blev også bortauktioneret af Sotheby’s sidste år.
Lionel Messi har heller ikke rekorden for den dyreste fodboldtrøje. Den har Diego Maradona, da hans kamptrøje fra VM-kvartfinalen i 1986 blev solgt for et kæmpe beløb.