Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

WOW: Ronaldo går efter at skifte til Manchester City

Af Redaktionen
24.08.2021 Kl. 17:41
Meldingen går nu på, at Cristiano Ronaldo går efter at skifte til Manchester City.

Juventus har offentligt udtalt, at klubben ikke vil sælge Cristiano Ronaldo, men tidligere i dag lød meldingen fra Sky Sports, at den italienske storklub ikke vil stå i vejen for portugiseren, der tjener en enorm løn.

Står det til Ronaldo selv, fortsætter han da heller ikke i Juventus særlig længe endnu.

For ifølge L’Equipe, der plejer at være ganske pålidelige, går Ronaldo nemlig efter at få gennemført et skifte til Manchester City.

En sådan handel afhænger dog af, om Manchester City beslutter sig for at opgive jagten på Harry Kane, der indtil videre har vist sig meget besværlig at få i hus.

Det forlyder endvidere også, at personerne omkring Ronaldo i løbet af de seneste dage har arbejdet på at få åbnet en dør mellem Juventus og Manchester City.

Meldingen går også på, at Ronaldo har snakket med flere af de portugisiske spillere i Manchester City, og han regner angiveligt selv med, at handlen bliver en realitet denne sommer.

Sandheden er dog nok, at det bliver vanskeligt, at få den realiseret, eftersom Manchester City også arbejder på at sælge ud af klubbens overskudsspillere.

Annonce