Wow: Manchester United kan lande første signing i næste uge
Manchester United kan foretage sin første signing i transfervinduet i næste uge.
De Røde Djævle har haft en skuffende første halvdel af Premier League-sæson, hvor man er placeret på en 13.-plads og med ni point op til Champions League-kvalifikationspladserne.
LÆS OGSÅ: United vil hente utilfreds stjernespiller
Klubbens cheftræner, Ruben Amorim, har ikke været i stand til at ændre drastisk på klubbens resultater. Han kan blive forsynet med et mindre transferbudget til flere positioner denne vinter.
En ny venstre wingback er højt på ønskelisten hos portugiseren, og her har klubben mulighed for at hente Alvaro Fernandez tilbage fra Benfica.
Fernandez, der er et produkt af Uniteds eget ungdomsakademi, blev udlejet til det portugisiske mandskab ved årets begyndelse. I sommer gjorde klubben så aftalen permanent, da man aktiverede optionen på 45 millioner kroner.
Som en del af muligheden, har Manchester United mulighed for at købe ham tilbage for 144 millioner kroner, og det kan de gøre frem til sommeren 2026, skriver lokalavisen Manchester Evening News.
21-årige Fernandez fik en sløv begyndelse på sin Benfica-sæson, men i denne sæson er præstationerne forbedret, efter at klubben har fået ny manager i form af Bruno Lage.
Spanieren har været fast mand i startopstillingen, hvor det er blevet til to mål og to oplæg i 23 kampe fra sin position som venstre back.
LÆS OGSÅ: Højlund skal hjælpe Amorim tilbage på sporet
Andre klubber kan købe Fernandez fri for 378 millioner kroner, så United kan gøre noget af et røverkøb.



















