Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Wow: Manchester City har budt på Real-stjerne

Af Emil Plovgaard
06.05.2025 Kl. 18:50

Manchester City har ifølge spanske medier sendt klubbens første officielle bud på Real Madrids brasilianske offensivspiller Rodrygo.

Pep Guardiolas mandskab er i gang med en større genopbygning efter en sæson under vanlig standard, hvor klubben aktuelt ligger nummer tre i Premier League. 

Og nu kan næste store stjernetransfer være på vej.

Det spanske medie Defensa Central skriver, at City er klar over, at Rodrygos fremtid i Real Madrid er usikker, især med ankomsten af Kylian Mbappé. 

Derfor forsøger Manchester City nu at udnytte situationen ved at hente ham til Etihad.

Ifølge mediet er strategien klar: Lægge et første bud – og skrue op for beløbet, hvis det bliver nødvendigt. 

Rodrygo selv har endnu ikke udtalt sig, men venter ifølge forlydender på en samtale med Real-ledelsen.

Real-præsident Florentino Pérez ønsker angiveligt ikke at sælge, med mindre Rodrygo selv presser på for et skifte. I så fald vil klubben være åben for et salg, hvis prisen er rigtig.

Rodrygo er ifølge ESPN en af de mest eftertragtede spillere denne sommer, og især Premier League-klubber står klar i kulissen. 

Selvom brasilianeren har været ustabil i Madrid, vurderes han stadig som et kæmpe talent med potentiale til at blive stjerne, især hvis han får en nøglerolle.

Samtidig overvejer Real, om de overhovedet har brug for en erstatning. Mbappé og Vinícius Jr. kan danne angreb sammen med Jude Bellingham bag sig, mens stortalentet Endrick og Brahim Díaz står klar i kulissen.

Tirsdag er der desuden kommet en vild udmelding om Kevin de Bruyne.

Seneste nyt

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce