Wow: Liverpool har allerede næste transfer på plads
Liverpool er nu færdig med at handle på transfermarkedet, da transfervinduet lukkede mandag aften.
The Reds hentede adskillige spillere til klubben, mens man også sagde farvel til blandt andre Luis Diaz og Darwin Núñez.
Transfervinduets sidste åbningsdag blev domineret med overskrifter om, hvorvidt klubben formåede at hente Alexander Isak og Marc Guehi.
Der blev dog også arbejdet på flere afgange, og det lykkedes, da Harvey Elliott skiftede til Aston Villa efter månedsvis af spekulationer og uvished på Merseyside.
Elliott har været kædet sammen med et skifte væk fra The Reds gennem nogen tid, og særligt RB Leipzig viste interesse på et tidspunkt. Det blev dog The Villans, der løb med den unge spiller.
Handlen inkluderer en obligation, der gør handlen permanent næste sommer.
Villa køber Elliott fri for godt 300 millioner kroner, når sommerens transfervindue åbner i 2026.
Dermed har Liverpool sin første transfer på plads for næste sommer, skriver Liverpool Echo.
Liverpool brugte 3,9 milliarder kroner på nye spillere denne sommer, så det er en trøst, at klubben næste sommer allerede er sikret 300 millioner kroner.
Med det store forbrug denne sommer, er det dog heller ikke sikkert, at Liverpool har brug for så mange nye ansigter næste sommer.
Ét minut gjorde, at kæmpehandel alligevel ikke blev til noget. Læs mere her.


















