Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Wow: Leicester tæt på Leverkusen-angriber

12.08.2024 Kl. 11:28
LÆS OGSÅ: BENDTNERS DYRE LEJLIGHED

Leicester kan være på vej til at hente Leverkusen-spilleren Adam Hlozek.

Sådan lyder meldingen i hvert fra Fabrizio Romano mandag formiddag, hvor transferjournalisten rapporterer om fremskredne forhandlinger mellem de to klubber. 

Det er en lejeaftale, der indeholder en obligatorisk købsaftale, som de to klubber lige nu forhandler om. 

Ifølge den tyske journalist Florian Plettenberg er klubberne enige om en pris på omkring 130 millioner kroner, der skal udløses på et tidspunkt under lejeaftalen.

Leicester er meget opsat på at få hentet den tjekkiske landsholdsspiller til klubben, men der pågår også stadig forhandlinger med den 22-årige angriber.

Verdensstjerne har fået vildt tilbud fra Saudi Arabien

Hlozek skiftede til Leverkusen fra Sparta Prag i sommeren 2022, men han har haft svært ved at bide sig fast på det stærke tyske mandskab.

Alligevel har han opnået 80 kampe på to sæsoner for Bundesliga-mestrene – dog uden at have etableret sig som fast starter. I de optrædener er det blevet til 14 mål og 11 assists. 

Forinden havde han spillet 132 kampe for Sparta Prag, og trods sin unge alder er han en ganske rutineret spiller, som også har 34 landskampe på sit cv. 

Hlozek kan både spille på venstre kant, som angriber og positionen lige bag den forreste mand. 

Den alsidighed ser Leicester ud til at være glad for, og derfor forsøger Premier League-oprykkeren at få en handel i stand hurtigst muligt.

Seneste nyt

Annonce
Annonce