Wow: Arsenal afviste fire bud på den samme spiller
Arsenal afviste angiveligt flere bud fra Serie A for forsvarsspilleren Jakub Kiwior.
Det skriver det italienske medie TuttoMercatoWeb.
Læs også: Ingen tvivl: Klar favorit til Ballon d’Or
The Gunners hentede Riccardo Calafiori fra Bologna i det netop overståede transfervindue, og der var forlydender om, at Kiwior kunne rejse den modsatte vej.
Bologna og Inter afgav formelle bud om at hente Kiwior på en lejeaftale med købsoption, men Arsenal ønskede et salg af spilleren.
The Gunners krævede i omegnen af 150 millioner kroner for den 24-årige polak, og det var tilsyneladende for meget for Bologna.
Det forlyder også, at Napoli og Fiorentina skulle have udvist stor interesse for Kiwior.
De ønskede at hente ham på en direkte lejeaftale, men en sådan aftale kunne Arsenal ikke gå med til, hedder det sig.
Kiwior spillede en væsentlig rolle på Mikel Artetas mandskab i den afsluttende fase af den forgangne sæson.
Han har endnu ikke spillet en kamp i indeværende sæson, hvor nyligt indkøbte Calafiori i stedet figurerer på venstre back.
Kiwior kan også bruges i det centrale forsvar og som defensiv midtbanespiller, og han pressede angiveligt ikke selv på for et skifte væk fra klubben, men det kan ændre sig, hvis tingene ikke ændrer sig til det bedre.
Læs også: Her er de nominerede til Ballon d’Or
En afsked med klubben kan afhænge af, hvordan det står til med Takehiro Tomiyasu, der blev knæskadet i forberedelserne frem mod denne sæson, og der er endnu ikke sat nogen returdato på for hans vedkommende.



















