Wow: Afslører Salah-aftale med PSG
Hvor spiller Mohamed Salah fodbold i den kommende sæson?
Det har været det helt store samtaleemne i hele fodboldverdenen i denne sæson.
LÆS OGSÅ: – Stjerne forlader Liverpool
The Reds beder til, at egypteren bliver på Merseyside, selvom han har tilbud fra en lang række andre klubber.
Nu forlyder det fra Egypten, at Salah var tættere på et skifte til Paris, end de fleste nok lige havde forestillet sig.
I samme ombæring er forventningen dog, at Salah også er at finde i Liverpool i den kommende sæson.
Sådan lyder det fra ansvarshavende chefredaktør på det egyptiske medie Yallakora.
– Han bliver i Liverpool. Han opgav den kontraktlængde, han ønskede sig. Mohamed Salah ønskede tre år, hvilket var problemet – og han var tættere på at skifte til Paris Saint-Germain, bare for at gøre det klart.
– Der var en aftale på plads med Nasser Al-Khelaïfi (PSG-præsident, red.), men siden, at Salah gik med til at forkorte perioden til et år, som Liverpool-ledelsen foretrækker, tror jeg, at de vil lande på samme side, og at forlængelsen vil finde sted, siger Said til EFC TV.
Salah skulle altså angiveligt være klar til at lande en etårig forlængelse med Liverpool, og det vil betyde, at klubben vil befinde sig i samme scenarie på samme tidspunkt næste år.
Selv har egypteren i løbet af sæsonen kommet med flere bemærkelsesværdige udmeldinger. Blandt andet efter sejren over Manchester United i begyndelsen af september, hvor det lød således:
– Jeg har haft en god sommer, og jeg har haft lang tid for mig selv og forsøgt at tænke positivt.
– Som I ved er dette mit sidste år i klubben. Jeg er nødt til at nyde det, sagde Salah til Sky Sports.
Men også i slutningen af november var egypteren noget kryptisk i forhold til fremtidsudsigterne og kom med en udmelding, der kunne få de fleste Liverpool-tilhængere til at forholde sig pessimistisk.
– Vi er næsten i december, og jeg har ikke modtaget noget tilbud endnu om at blive i klubben. Jeg er nok mere ude end inde.
LÆS OGSÅ: Fabrizio Romano med ny melding om Alexander-Arnold
– Du ved, jeg har været i klubben i mange år. Der er ingen klub som denne. Men til slut er det ikke i mine hænder. Som jeg har sagde før, det er december og jeg har ikke modtaget noget endnu omkring min fremtid, sagde Salah efter 3-2-sejren over Southampton.


















