Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Woodward lover: Vi støtter Solskjær med transfers - også trods krisen

30.04.2020 Kl. 06:43
LÆS OGSÅ: BENDTNERS DYRE LEJLIGHED

Sidste weekend lagde Ed Woodward en dæmper på transfer-hypen, da han udtalte, at det var urealistisk at forestille sig Manchester United – eller nogen ande klub – spendere flere hundrede millioner på én spiller.

Men det er ikke ensbetydende med, at The Red Devils ikke bliver aktive på transfermarkedet. Klubben er bare ikke "immune" overfor de økonomiske konsekvenser af coronavirussen.

– Det er altid en topprioritet for os at styrke holdet og bygge videre på det, Ole er ved at opnå med at bringe os tilbage til toppen, siger Woodward ifølge ESPN.

– Men vi bliver nødt til at vide, hvad fremtiden bringer. Hvilken indflydelse får krisen på tv-aftalerne og sponsoraterne? – Det hele kommer ikke nødvendigvis til at foregå, som det plejer.

Manchester United er dog en af de klubber, som er bedst rustet til at håndtere krisen. Det anerkender Woodward også, men selvfølgelig har coronapandemien også en negativ effekt på bundlinjen hos Manchester United.

– Det er selvfølgelig sandt, at vi står i en stærk finansiel position i forhold til mange andre klubber, men vi er ikke immune. Målet er at være i stand til at konkurrere på transfermarkedet. Vi er stadig fast besluttede på at give Ole den nødvendige støtte til, at vi kan vinde trofæer, siger Woodward.

 

Annonce