Wolves sprænger transferrekord på angriber
Wolves er på nippet til at sprænge klubbens hidtidige transferrekord ved at hente angriber Raul Jimenez på en permanent transfer. Det skriver The Telegraph fredag.
Jimenez, der har scoret 15 mål for oprykkerne denne sæson under sit udlån fra Benfica, kommer angiveligt til at koste knap £25 millioner – hvilket overgår Wolves' nuværende transferrekord på £18 millioner for Adama Traore.
Oprykkerne fra Molineuxs ambitiøse ejer, Fosun, har angiveligt gjort Jimenez-signingen til en prioritet, hvorfor forhandlingerne mellem Wolves og Benfica har taget fart i de forgangne uger.
Derfor skulle klubberne ikke være langt fra at kunne annoncere en officiel handel af den mexicanske angriber, som har spillet en hovedrolle i Wolves' flotte tilbagevenden til Premier League.