Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Wolves forsøger at snuppe Burnleys største profil

Af Kristoffer Krogh Kiesbye
13.06.2019 Kl. 07:20
Wolves har forhørt sig om muligheden for at hente James Tarkowski denne sommer.

Wolverhampton Wanderers forsøger at bygge videre på en imponerende første sæson tilbage i Premier League, og ifølge The Times har klubben forhørt sig hos Burnley om muligheden for at hente James Tarkowski.

Den 26-årige midterforsvarer var angiveligt også et mål for Liverpool sidste sommer, men ligesom dengang er The Clarets ikke tvunget til at sælge.

Tarkoski, der står noteret for to landskampe for The Three Lions, har endnu tre sæsoner på sin kontrakt med Burnley,  men han kan forvente stor interesse i sig denne sommer.

Leicester skulle angiveligt også anse Tarkowski som den ideelle erstatning for Harry Maguire, skulle denne blive solgt til en af Manchester-klubberne.

Generelt tyder meget på, at vi kan se en større rokade af midterforsvarere i Premier League denne sommer. Lewis Dunk fra Brighton er også et mål for Leicester, mens Everton er på markedet efter en eller to nye centrebacks, da Ashley Williams er frigjort, mens Kurt Zouma forventes at returnere til Chelsea.

 

Annonce