Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Wolves fik skovlen under Newcastle til sidst

Af Rasmus Bendrup
09.12.2018 Kl. 17:57
Wolverhampton og Newcastle så ud til at dele porten, men en sen scoring fra Matt Doherty gav Wolves alle tre point.

Wolves har fået en god start på sæsonen, hvilket også senest blev kronet med en sejr over titelbejlerne fra Chelsea hjemme på Molineux. 

I dag var opgaven så af en anden kaliber, da man skulle et smut til St. James' Park, og det viste sig at blive vanskeligt. 

Det startede ellers godt for Wolves, som scorede efter blot 17 minutter, da Diogo Jota fik bolden i kassen. 

Hélder Costa lagde et fremragende indlæg med venstrepoten ude fra højre side af banen, som kom bagerst i feltet, og derfra kunne Jota sparke læderet i nettet forholdsvis ubesværet. 

Dén føring holdte dog ikke længe, da Newcastle blot seks minutter senere scorede ved Ayoze Pérez, som efter at have misset et frisparksforsøg arbejdede sig til bolden på venstrekanten, hvorfra han slog et indlæg til spanske Pérez, som bragte Newcastle tilbage i kampen. 

I anden halvleg kom der yderligere drama, da DeAndre Yedlin blev udvist som følge af at have nedlagt førnævnte Jota som bagerste mand. 

Wolves så ikke ud til at kunne udnytte overtallet, men sent inde i overtiden parrerede den tidligere EfB-målmand et skud fra Jota ud i feltet, som røg lige ud i panden på Matt Doherty, og så headede den målfarlige back bolden i målet til 2-1, som også blev kampens resultat.

Med sejren rykker Wolves op på ligaens 10. plads imens Newcastle befinder sig på 15. pladsen med tre point ned til nedrykningszonen og danskerklubben Huddersfield. 

Annonce