Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Wolves er videre: Europa League-kvartfinale venter efter sejr over Olympiakos

Af Emil Eire Frerk Olsen
06.08.2020 Kl. 21:00
Wolverhampton er videre til kvartfinalerne i Europa League, efter de her til aften slog græske Olympiakos med 1-0.

Wolves, der stillede op med dansker-duoen Oskar Buur og Andreas Søndergaard på bænken, tog her til aften imod de græske mestre fra Olympiakos i Europa League-ottendedelsfinalen. Alt var helt lige op til kampen, efter det første opgør tilbage i marts endte 1-1.

Ulvene fik i aftenens opgør den bedstmulige start, og dermed var opgørets balance kortvarig.

Efter syv minutter blev Wolves nemlig tildelt et straffespark, hvilket blev eksekveret af Raul Jimenez efter det vanlige VAR-tjek.

Derefter skulle det blive endnu værre for de græske gæster. Små 20 minutter senere troede de nemlig, at havde udlignet, og at alt var lige igen. De skulle i stedet tro om.

VAR underkendte nemlig på kontroversiel vis målet på trods af, at der slet ikke skulle have været dømt noget som helst.

Derefter fulgte generelt et fint tempo i kampen, hvor begge hold kom frem til chancer. Gæsterne så mest til bolden, hvilket passede Nuno Santos tropper helt fint.

Olympiakos kom tættere og tættere på en udligning og havde samlet set flere chancer, men det lykkedes alligevel Wolves at holde stand, og de kunne dermed juble over deres samlede avancement efter dommerens slutfløjt.

I kvartfinalen venter spanske Sevilla, der tidligere på aftenen besejrede AS Roma 2-0.

Annonce