Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Wolves er favoritter til at hente Liverpool-talent

Af Nikolai Gilkrog Mortensen
23.05.2019 Kl. 15:58
Wolves er ude efter Liverpools portugisiske stortalent Rafael Camacho.

Det engelske hold har cementeret sig som favoritter til at hente Camacho, selvom der er stor interesse for portugiseren fra andre store ligaer rundt i Europa, heriblandt Frankrig, Portugal og Tyskland, skriver ReadBundesliga ifølge the Football Insider.

Den portugisiske u20-landsholdsspiller har kun optrådt en enkelt gang for Liverpools bedste mandskab, hvilket heller ikke er et nemt hold at kæmpe sig på for øjeblikket.

Rafael Camacho har dog bevist, at gode præstationer for ungdomsholdet også kan lede til stor interesse fra de store fodboldligaer.

Han har scoret otte mål og lavet fire assists i 14 kampe for Liverpools ungdomshold i denne sæson, hvilket beviser, at han kan producere et slutprodukt. Derudover kan han betegnes som en stærk en-mod-en spiller.

Hvis Wolves får held til at hente Camacho, vil han bidrage til at øge andelen af portugisiske spillere for førsteholdet, der allerede tæller Rui Patricio, Diogo Jota, Ruben Neves, Moutinho, Helder Costa og Ruben Vinagre.

 

Annonce