Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Wolves-angriber misser preseason-tur til Kina

Af Gustav Tornby
10.07.2019 Kl. 11:26
Rekordindkøbet Raul Jimenez rejser ikke med Wolves til Kina, da han lige er vendt tilbage fra Gold Cup med det mexicanske landshold.

Søndag sluttede Raul Jimenez sin sæson, da han vendte tilbage fra Gold Cup, hvor han sammen med resten af det mexicanske landshold vandt finalen med 1-0 over USA. 

Han blev kåret til Turneringens Spiller efter en fabelagtig sæson, hvor han også scorede 17 mål for Wolves. 

Manager Nuno Espirito Santo giver oven på Gold Cup Jimenez en pause, hvorfor angriberen ikke rejser med, når Wolves skal på preseason-tur til Kina. 

– Raul og (Romain, red.) Saiss tager ikke med til Kina og de kommer først hertil den 22. (juli, red.), fortæller Nuno forud for kampen mod Newcastle på onsdag. 

– Vi holder det samme program for alle spillere. Enhver spiller, der har været afsted med sit landshold – fra dagen de slutter det, så har de to ugers ferie, slutter Santo. 

Wolves' første kamp i Premier League-sæsonen er mod Leicester den 11. august. 

Annonce