Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Wolverhampton tror på danskerne: To stortalenter med på træningslejr

Af Redaktionen
07.07.2018 Kl. 20:31
Andreas Søndergaard og Oskar Buur Rasmussen skal med Wolverhamptons Premier League-trup på træningslejr.

Wolverhampton-manager Nuno Espirito Santo udtog lørdag den endelig Wolves-trup, der i den kommende uge skal til Schweiz på træningslejr. I den 25 mand store trup er der såmænd to danskere.

Det drejer sig om 20-årige Oskar Buur. Højrebacken, der sidste sommer skiftede Brabrand ud med The Championship og Wolves. Dog med en tilværelse på klubbens reservehold. Han går dog ikke under radaren og får nu chancen for at vise sig frem forud for den nye sæson. 

Det samme er tilfældet for Andreas Søndergaard. Den unge danske keeper, som Wolverhampton i januar måned hentede i OB. Bare 17 år gammel er Søndergaard og han får selskab af 24-årige Will Norris og bundrutinerede John Ruddy på 31 år, når målmændende skal træne i den kommende uge. 

Søndergaard kan dermed spille sig ind i varmen hos Nuno Espirito Santo, der er kendt for at tro på de unge spillere. Selvom han blev 17 så sent som i januar, så vidner den gode teknik og de 189 centimeter om, at han sagtens kan spille med de store drenge. 

Wolverhampton møder Basel på tirsdag inden man på lørdag om en uge møder Young Boys i UhrenCup. 

Wolves-truppen til træningslejren i Schweiz: 

Målmænd: John Ruddy, Will Norris, Andreas Søndergaard
 
Stoppere: Willy Boly, Conor Coady, Danny Batth, Roderick Miranda, Ryan Bennett, Kortney Hause, Cameron John
 
Wingbacks: Matt Doherty, Barry Douglas, Oskar Buur Rasmussen
 
Midtbanespillere: Ruben Neves, Morgan Gibbs-White, Pedro Goncalves, Elliott Watt
 
Angribere/offensive midtbanespillere: Diogo Jota, Ivan Cavaleiro, Helder Costa, Leo Bonatini, Rafa Mir, Benny Ashley-Seal, Ryan Giles, Bright Enobakhare
Annonce