Wirtz den ene vej - Liverpool-duo den anden
Liverpool arbejder intenst på at hente Florian Wirtz til klubben, og for at få det til at ske, kan to spillere skifte til Leverkusen.
Sky Sports kan nemlig nu fortælle, at den tyske topklub har en idé om at få to spillere fra den engelske mesterklub med i handlen.
Det er de to unge englændere Jarell Quansah og Harvey Elliott, som Leverkusen har set sig varme på og overvejer at få inkluderet i en handel.
På nuværende tidspunkt er der ikke truffet en endegyldig beslutning, men der er forhandlinger i gang mellem de to klubber.
Harvey Elliott har haft vanskeligt ved at få fast spilletid i Liverpool under Arne Slots ledelse, og han er gennem de seneste måneder blevet nævnt som en spiller, der kan forlade klubben i løbet af sommerens transfervindue.
I det centrale forsvar har Jarell Quansah stået i skyggen af Virgil van Dijk og Ibrahima Konaté, som i den grad har været det foretrukne makkerpar.
Der er ingen meldinger om, hvorvidt den engelske storklub er interesseret i at sælge Elliott eller Quansah.
Til gengæld er The Reds meget tæt på at sælge målmanden Caoimhin Kelleher til Brentford.
Transfervinduet er åbent – følg med i alle klubskifter og rygter lige her.
















