Wilshere: Stolthed bag min nuværende form
Det var klart og tydeligt for en hver, da Jack Wilshere trådte ind på den store scene, at han en dag vil blive en af de helt store spillere i Premier League.
Englænderen gjorde store fremskridt i starten af hans professionelle karriere, men flere skader har i perioder bremset hans udvikling.
Midtbanespilleren er dog nu vendt tilbage til sit aller bedste niveau for Arsenal, og spørger man ham selv, så er det stoltheden, der har fået ham tilbage efter alle hans skader.
– Jeg har været meget tilfreds. Jeg sagde i starten af sæsonen, at det vil tage mig et par kampe at vende tilbage til det niveau, som jeg var på, udtaler Jack Wilshere til Arsenal Player.
– Når man går glip af en del på dette niveau, så mister man lidt hurtighed og lidt form, og det tager tid at komme tilbage. Jeg er meget tilfreds, fortsætter Wilshere.
– Den store årsag til at jeg kom tilbage er min stolthed. Jeg ønskede aldrig at stoppe – jeg var aldrig tilfreds med det niveau, som jeg var på.