Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Wilshere: Konkurrencen gør mig bedre

02.10.2013 Kl. 15:36
LÆS OGSÅ: BENDTNERS DYRE LEJLIGHED

Jack Wilshere frygter ikke den øgede konkurrence i Arsenal. Den talentfulde playmaker ser faktisk kun positivt på situationen, som i hans optik kun gør ham til en bedre fodboldspiller.

Mesut Özil har siden sin ankomst stjålet det meste af opmærksomheden i Arsenal, ligesom Flamini er gledet overbevisende godt ind på holdet. Hvad der dog har overrasket allermest, er Aaron Ramseys forrygende udvikling henover de seneste måneder. Jack Wilshere har ellers længe været udset som Arsenals mest lovende midtbanespiller for fremtiden, men den titel har hans walisiske kollega nu måske overtaget. I hvert fald løber Ramsey med alle målene og overskrifterne i øjeblikket, men det nager tilsyneladende ikke Wilshere.

– Det var bare en formation-ændring. Jeg har det helt fint. Rosicky kom tilbage fra sin skade og havde brug for en kamp, fortæller 21-årige Wilshere ifølge Sky Sports.

– Jeg har spillet en masse kampe for nylig, så jeg var bare glad for at komme videre og hjælpe til sidst, fortsætter han.

– Vi har stadig Santi Cazorla som kommer tilbage, så vi kommer til at have en stor trup, uddyber den unge komet.

Generelt ser Wilshere ikke negativt på en hård konkurrence i spillertruppen. Han tror egentlig kun, at det kommer ham selv til gode og udvikler ham som fodboldspiller.

– Da jeg første gang kom på holdet, var dét, det samme. Der var Fabregas, Diaby, Song og andre af sådanne spillere. Det bringer det bedste ud af mig, og det vil også bringe det bedste ud af de andre spillere, fastslår Jack Wilshere afslutningsvis.

Er du enig med Wilshere i, at den øgede konkurrence hos Arsenal vil gøre ham til en dygtigere fodboldspiller? Del din mening med os her på Plbold.dk.

Annonce