- Wilshere kan, hvad Ramsey kan
Arsenal-manager Arsene Wenger har god grund til, at være glad for sit mandskab i denne sæson. Specielt midtbanespillerne Aaron Ramsey og Jack Wilshere, får meget ros af Wenger.
Begge spillere har været igennem hårde perioder i deres korte karriere, men begynder virkelig at lyne nu. 22-årige Ramsey har scoret 11 mål i alle turneringer i denne sæson og har været blandt ligaens klart bedste.
Nu får også Wilshere masser af ros, englænderen var fantastisk, da Arsenal mødte Marseille i Champions League tirsdag og ifølge Wenger, så har Wilshere indset, at han kan det samme som kollegaen Ramsey.
– Han er begyndt at tænke; ‘Hvad Ramsey kan, kan jeg også’ – Det er tydeligt, siger Wenger til DailyMail og fortæller yderligere, at han er meget tilfreds med de to spilleres samarbejde på den centrale del af banen.
21-årige Wilshere har haft mange skader på det seneste, men har i denne sæson spilet 11 Premier league-kampe og scoret to mål.