Wilshere: Jeg vil ikke forhaste mit comeback
Den engelske landsholdsspiller brækkede benet i den sidste uge af pre-seasonen, og forventes ikke at komme i aktion før til december tidligst.
Skaden var den seneste i en række fysiske problemer Wilshere har lidt, siden han gjorde sin debut tilbage i 2008, og han indrømmer, at han ikke vil spille, før han er 100 procent parat.
– Det går godt, fortalte han til Arsenal Player.
– Jeg arbejder så hårdt, som jeg kan for at komme tilbage.
– Jeg ved, hvad der skal til, fordi jeg uheldigvis har været skadet en del gange før i min karriere, og jeg ved, at hvad det kræver at komme tilbage.
– Jeg forhaster ikke mit comeback. Jeg vil sikre mig, at min krop er klar til det og i øjeblikket, føler jeg, at det går godt.
– Mentalt set har det været den sværeste skade, fordi jeg havde en slem skade sidste år, kom tilbage, kom i form, spillede for England. Så droppede jeg to uger af min ferie og forsøgte at komme i endnu bedre form for denne sæson.
– Jeg tænkte, 'I denne sæson skal jeg være fit hele sæsonen og komme til EM med en hel sæson i benene'.
– Uheldigvis blev jeg skadet på den sidste dag i pre-season, så det har nok været den hårdeste skade for mig.