Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

- Wilshere får en varm modtagelse i Bournemouth

Af Redaktionen
13.01.2018 Kl. 18:11
Jack Wilshere vil få en god modtagelse af Bournemouths fans, mener klubbens manager Eddie Howe.

Søndag klokken 14:30 tager AFC Bournemouth imod Arsenal hjemme på Vitality Stadium i Premier League. En af historierne inden kampen er, at Jack Wilshere fra Arsenal vender tilbage til Bournemouth, hvor han i sidste sæson var udlejet til med pæn succes.

Ifølge The Cherries' manager Eddie Howe, så husker man midtbanespilleren for det gode på den engelske sydkyst: 

– Det bliver en stor kamp for Jack Wilshere, efter alt det han gjorde for os sidste år, og jeg er sikker på, at Jack vil få en varm modtagelse fra vores fans, siger Howe til Sky Sports og fortsætter: 
 
– Han var populær i omklædningsrummet. Spillerne kunne lide ham, og han passede godt ind på holdet. Det bliver godt at se ham igen, siger Howe.
 
Wilshere, der har bidt sig fast på Arsenals hold i denne sæson, fik 27 kampe for Bournemouth i Premier League.
 
Annonce