Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Willian: Skal kæmpe for startplads

10.09.2013 Kl. 11:46
LÆS OGSÅ: BENDTNERS DYRE LEJLIGHED

Willian håber på at kunne overbevise Jose Mourinho om, at han skal være fast mand på holdkortet i denne sæson.

Konkurrencen på de offensive pladser i Chelsea er enorm med Eden Hazard, Oscar, Juan Mata, Ramires, Andre Schürrle, Kevin De Bruyne samt Willian, der kæmper om de tre offensive pladser i Mourinhos system.

Den nye brasilianer er dog klar til at give alt, hvad han har i sig.

– Jeg ved, at jeg ikke har en sikker plads her. Jeg vil gøre mit bedste for at få en plads på holdet. Jeg vil træne, spille og gøre alt for at få managerens og supporternes tillid, siger han til Globo Esporte.

Brasilianeren er også klar over, at chancerne for at komme på landsholdet er større, hvis han får regelmæssig spilletid i Chelsea.

– Der er slet ikke nogen tvivl om, at engelsk fodbold er kæmpe stort med en enorm eksponering. Jeg håber, det kan hjælpe mig med at blive udtaget til landsholdet, men det afhænger selvfølgelig af mig selv. Jeg skal spille og gøre mig fortjent til det. Det er mit mål at spille fast og blive udtaget til landsholdet, slutter han.

 

Annonce