Willian: Oscar har allerede sagt farvel
Oscar trækker mange overskrifter i øjeblikket, da han som blot 25-årig ser ud til at vælge et noget omdiskuteret skifte til kinesisk fodbold, hvor penge må siges at være den primære motivation for brasilianeren, der burde have sine bedste år foran sig og derfor overrasker med et så fodboldmæssigt uambitiøst skifte.
Midtbanespilleren forventes snarest at skifte til kinesiske Shanghai SIPG for hele £60 millioner, mens hans kontrakt angiveligt kommer til at indbringe ham godt £350.000 efter skat, hvilket vil gøre ham til den tredjebedst betalte fodboldspiller i verden.
Willian fortæller, at hans gode ven, Oscar, allerede har takket af i Chelsea.
– Oscar har allerede sagt farvel. Han er en god ven og en god spiller, fortæller Willian til ESPN Brazil.
– Jeg ønsker ham og hans familie alt det bedste. En fodboldspillers karriere kan være kort, og når et tilbud som dette kommer, må du tænke på din familie.
– Du vil være forberedt på, når du stopper med at spille fodbold.
For Chelsea og Antonio Conte vil det ikke være det største tab. Oscar har nemlig haft svært ved at spille sig på holdet under Conte, der har skiftet system efter en vaklende sæsonstart. Faktisk har Oscar ikke startet inde de seneste ni Premier League-kampe.