AFC BournemouthArsenal FCAston Villa FCBrighton & Hove AlbionBurnleyChelsea FCCrystal PalaceEverton FCLeicester CityLiverpool FCManchester City FCManchester United FCNewcastle UnitedNorwich CitySheffield UnitedSouthamptonTottenham HotspurWatford FCWest Ham UnitedWolverhampton Wanderers FC
03:07:2020 22:48
Willian: Jeg foretrækker MLS over retur til hjemlandet Brasilien

Chelseas kantspiller Willian siger selv, at han foretrækker at tage til USA og MLS fremfor at vende hjem til sit hjemland Brasilien, når hans tid i Europa er forbi.


Brasilianeren har kontraktudløb med Chelsea, når denne sæson er slut, men han er angiveligt varm på at blive i Londonklubben længere end det.

Den 31-årige brasilianske landsholdsspiller ser dog også sig selv spille i den amerikanske MLS på et tidspunkt i karrieren.

- Jeg har planer om at blive i Europa og forsøge at spille her i tre eller måske fire sæsoner mere. Jeg tror på, at jeg stadig kan levere på et højt niveau. Efter det, når jeg er 35 eller 36 år gammel, har jeg intentioner om at tage til USA for at spille der. Det er et mål, jeg har, siger Willian ifølge ESPN.

Willian har været sat i forbindelse med et skifte til andre Premier League-klubber, nemlig Chelseas bysbørn fra Arsenal og Tottenham denne sommer.

Chelsea-manager Frank Lampard har samtidig forstærket sin offensive del af midtbanen til næste sæson, hvor Hakim Ziyech kommer til sammen med Timo Werner, der også kan spille den offensive midtbane eller højre kant – dog foretrækker han nok 9’er positionen.

Willian pointerer samtidig, at han ikke ønsker at returnere til sit hjemland Brasilien med det samme, hvor han tidligere har spillet for Corinthians, før han skiftede til Shakhtar Donetsk i 2007 og derfra skiftede til Chelsea i 2013.

- Jeg udelukker ikke at returnere til Brasilien på et tidspunkt, det er mit land og min kultur, men at returnere til Brasilien er ikke mit førstevalg, hvis jeg forlader Europa. Jeg har dette ønske om at spille i USA. Det vil være godt for mig og min familie at have muligheden for at bo i USA, siger Willian.

 


SENESTE NYT

OP | NED

SENESTE NYT

OP | NED