Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Willian foretrækker Champions League-bold frem for FA Cuppen

12.04.2018 Kl. 10:42
LÆS OGSÅ: BENDTNERS DYRE LEJLIGHED

Med en udtalelse, der formentlig deler vandene blandt Chelsea-fans, har Willian afsløret, at han hellere vil se Chelsea slutte i top fire end vinde pokalturneringen. 

– For mig er det vigtigere at slutte i top fire, for selv hvis du vinder FA Cuppen, kan du stadig ikke spille i Champions League, siger Willian ifølge Daily Mirror og uddyber:

– Trofæer er trofæer, men hvis jeg skulle vælge mellem de to, så ville jeg foretrække at ende i top fire.

Det virker dog meget usandsynligt, at Willian skulle få sit ønske opfyldt. Chelsea befinder sig i øjeblikket på en femteplads i Premier League med ti point op til Spurs på den sidste Champions League-plads. 

Willian erkender dog også, at en FA Cup-sejr ville være stort for Chelsea, men insisterer på, at han er desperat efter at spille fodbold på allerhøjeste plan mod de allerbedste.

– Alle vil vinde titler, og FA Cuppen er god at vinde, men alle topspillere ønsker at konkurrere på det højeste niveau, og jeg er blandt de spillere, der ønsker at gøre det år efter år, siger Willian, der længe har været rygtet væk fra London-klubben.

Den 29-årige brasilianer, der har givet udtryk for, at han er glad i Chelsea, er blandt andet blevet kædet sammen med et skifte til Manchester United og hans gamle træner, José Mourinho. I United vil Willian i hvert fald være garanteret den Champions League-fodbold, han sådan efterstræber. 

Annonce