Willian efter sejr: Føles godt med tre velfortjente point
Chelsea skulle forsøge at spille sig tilbage på rette spor, da man lørdag tog i mod Crystal Palace hjemme på Stamford Bridge.
London-klubben har nemlig tabt de seneste to Premier League-kampe mod henholdsvis Manchester United og Manchester City.
Og det lykkedes da også, da man endte med at vinde kampen 2-1 blandt andet på mål af en velspillende Willian.
Og netop Willian er utrolig glad for sejren og de tre point, hvilket han kalder for ganske velfortjent.
– Det føles altid godt at vinde igen efter nogle knap så gode resultater, udtaler Willian ifølge klubbens hjemmeside.
– Vi spillede meget godt, og vi kunne da også have scoret flere mål, så resultatet blev 4-1 eller 5-1, fortsætter Willian.
– I Premier League er man nødt til at dræbe kampen, ellers kan man ende i problemer, men vi fortjente de tre point.