Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Willian-agent afslører store tilbud: Han beslutter sig snart

Af Morten Bruun Jørgensen
28.07.2020 Kl. 11:54
Willians agent har nu fortalt, at brasilianeren snart beslutter sig om fremtiden.

Det har længe været et stort spørgsmål, hvor Willian spiller i næste sæson, og det er det sådan set stadig.

Men der kommer snart en beslutning fra den brasilianske landsholdsspiller. Det kunne midtbanespillerens agent i dag fortælle til talkSPORT.

Samtidig afslørede Kia Joobrachian også, at der er landet en række bud på Chelsea-profilen, heriblandt et stort bud fra USA.

– Han har fået et stort tilbud fra MLS, to hold i Premier League og to hold i Europa. Han vil beslutte sig efter FA Cup-finalen, siger agenten.

Det blev ikke nævnt hvilke klubber, der var tale om, men det siges, at Inter Miami var MLS-klubben, mens Arsenal og Tottenham er de to engelske klubber.

Mandag kunne Sky Sports fortælle, at Willian ventes at underskrive en kontraktforlængelse med Chelsea, men samtidig rapporterede The Guardian, at der er en forventning om, at Arsenal er en mulig destination for kantspilleren.

Men vi bliver formentlig klogere efter lørdagens FA Cup-finale, hvor netop Chelsea og Arsenal mødes.

Annonce