Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Williams frustreret over manglende spilletid

Af Søren Nørgaard
27.05.2018 Kl. 19:20
Den walisiske midtstopper har ikke været en del af Everton-mandskabet siden starten af marts måned.

Ashley Williams var fast mand i Everton, som han skiftede til klubben fra Swansea i sommeren 2016. Foråret har dog langt fra været en dans på roser for den walisiske landsholdsanfører.

Ashley Williams indledte foråret i midterforsvaret, men i kampen mod Burnley den 3. marts fik han rødt kort. Sidenda har den 33-årig forsvarsspiller ikke været i aktion for The Toffies og manglen på spilletid behager ikke den rutinerede waliser:

– Det har helt sikkert været en frustrerende tid for mig, siger han forud for Wales venskabskamp mod Mexico tirsdag aften og tilføjer:

– Men sæsonen er slut og jeg har fokus på kampen mod Mexico og derefter pre-season til næste sæson. Det har været svært ikke at spille fast, men jeg har trænet hårdt og holdt mig skarp, siger han.

Everton valgte efter sæsonen at fyre Sam Allardyce. Derfor er Ashley Williams også klar til at starte forfra med en ny manager:

– Vi må se, hvordan den nye manager ser på os spillere. Jeg er klar til at vise mit værd, slutter Ashley Williams. 

Annonce