Williams: En af vores bedste præstationer
I weekendens Premier League-runde gæstede walisiske Swansea Etihad Stadium for opgøret mod de forsvarende Premier League-mestre fra Manchester City.
På trods af, at man kom foran tidligt i kampen via et mål af Wilfried Bony, så endte Swansea alligevel med et tabe opgøret med 2-1 efter Citys Stevan Jovetic og Yaya Toure scorede et mål hver.
Ifølge Swanseas anfører, Ashley Williams, så var præstationen mod Manchester City en af de bedste, som de har leveret mod de nuværende mestre.
– Det er en af vores bedste præstationer hos Manchester City. Vi forlod kampen uden noget, hvilket er skuffende, men vi arbejdede hård og faldt til sidst, udtaler Ashley Williams ifølge klubbens hjemmeside.
– Man kan se fremskridtene, som vi har gjort os fra første gang vi spillede hos Manchester City. Det vigtigste er, at tage de positive ting fra det, fortsætter Williams.
– Det gode er, at vi selv i slutningen var i stand til at skabe chancer. Og at deres (Manchester City, red) fans råbte for at få dommeren til at fløjte af viser, hvilken slags kamp vi gav dem.