Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

William Osula skaber vilde overskrifter

Af Alexander Walther Petersen
31.08.2025 Kl. 11:46

Den danske angriber William Osula kan være på vej væk fra Newcastle, selvom han på det seneste har fået mere spilletid under bæltet.

Lørdag startede den lange spydspids således på toppen, da The Magpies spillede 0-0 mod Leeds, mens Osula kom på scoringstavlen mandag aften i nederlaget til Liverpool.

Med den igangværende konflikt omkring stjernen Alexander Isak, som nu strejker for at gennemtvinge et skifte, er Eddie Howe og kompagni dog i en svær position på angriberfronten, hvor de er tyndt besat.

Så vil den nordengelske klub overhovedet sælge ham?

Ifølge transferjournalisten Florian Plettenberg har den 22-årige Osula fanget interesse fra den tyske Bundesliga, og specielt Leverkusen har ham på radaren.

I mellemtiden har Newcastle præsentret Nick Woltemade i en rekordhandel, mens Isaks skifte til The Reds rykker tættere på. Så det er noget af en kabale, der skal gå op.

De seneste præstationer er ikke gået ubemærket hen hos Brian Riemer, der nu har udtaget William Osula for første gang til det danske A-landshold.

Her afløser Newcastle-fanfavoritten offensivspilleren Victor Jensen, der er røget en tur på lazarettet.

– Victor Jensen har pådraget sig en skade, der betyder, at han desværre ikke bliver klar til Herrelandsholdets kampe mod Skotland og Grækenland.

– Landstræner Brian Riemer har i stedet indkaldt William Osula fra Newcastle United. Rigtig god bedring til Victor Jensen og velkommen til William Osula, lyder det fra DBU.

Osula har tidligere brilleret på det danske U21-landshold, hvor han i forbindelse med EM-slutrunden denne sommer gjorde sig positivt bemærket. Nu kan en debut vente på voksenlandsholdet.

Nu er det kommet frem, at Chelsea vil købe danske Conrad Harder fra Sporting CP.

Der er fuld gang i sommerens transfervindue – herunder kan du få hele overblikket:
FØLG TRANSFER LIVE

Seneste nyt

Annonce
Annonce