William Osula skaber store overskrifter
William Osula var brandvarm søndag aften, hvilket var med til at sende Danmark videre til U21 EM-kvartfinalen efter en imponerende sejr over Holland.
Selvom de unge danskere kom bagud på et selvmål af Oliver Provstgaard, viste Steffen Højers tropper stor karakter.
Her blev 21-årige William Osula fra Newcastle kampens store profil.
Han udlignede til 1-1 efter 35 minutter på et knaldhårdt indlæg fra Oliver Sørensen og scorede igen kort efter pausen til 2-1.
Særligt målet til 2-1 var mageløst, da det startede med en kælen boldbehandling fra Isak Jensen, der igangsatte kontrastødet. Til sidst kunne Osula så gøre arbejdet færdigt.
Målmand Andreas Jungdal holdt buret rent i anden halvleg mod et pressende Holland, som nok havde fortjent som minimum det ene point.
Sejren sikrer Danmark videre avancement inden sidste gruppekamp mod Finland, mens Holland er i fare for at ryge ud.
Efter kampen fortæller den lange angriber fra Newcastle, der nu er oppe på tre scoringer i turneringen, at selvtilliden er stor.
– Det giver os tro på, at vi kan gå hele vejen. Vi skal bare blive ved med at fokusere på hver kamp. Vi har Finland nu, men vi er videre til kvartfinalen, så det glæder vi os til, konstaterer William Osula til Viaplay.
Hør hele interviewet med danskeren øverst i artiklen.
Der er fuld gang i transfervinduet – herunder kan du få hele overblikket:
FØLG TRANSFER LIVE LIGE HER


















