William Osula rygtes væk fra Newcastle
Den danske U21-landsholdsspiller William Osula bliver nu sat i forbindelse med et skifte væk fra Newcastle denne sommer.
For et par siden skiftede den danske angriber til Newcastle fra Sheffield United efter en sæson, hvor han havde fået masser af spilletid i Premier League uden at score.
Hos The Magpies har han sidenhen haft meget svært ved at få spilletid i Premier League, hvor den svenske stjerne Alexander Isak har været konkurrenten.
Undervejs har han fået nogle korte indhop, mens han har vist sig lidt frem i pokalturneringerne. Spilletid har dog generelt været en mangelvare.
Og hvad kan man så gøre ved det? Jo, ofte ser man det udmønter sig i en lejeaftale, og det kan således også komme på tale for William Osula.

Ifølge lokalmediet The Chronicle er en lejeaftale for den kommende sæson nemlig en mulighed for den danske angriber.
Meldingen går dog samtidig også på, at William Osula vil foretrække at blive i Newcastle for at jagte muligheden for det store gennembrud.
Danskeren forventes at slutte sig til Newcastles træningslejr senere på sommeren, når han har overstået sin sommerferie efter U21-slutrunden.
Transfervinduet er åbent – følg med i alle klubskifter og rygter lige her.
Her er alle sommerens transfers i Premier League.















