Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

William Osula i kæmpe chokskifte?

Af Alexander Walther Petersen
23.08.2025 Kl. 18:35

William Osula er én af de få angribere i Newcastle, der er til rådighed i disse dage.

Callum Wilson har forladt den nordengelske klub, der ligeledes ikke gør brug af stjernen Alexander Isak.

Den 25-årige svensker strejker for tiden, da han vil gennemtvinge et skifte væk fra St. James’ Park i det igangværende transfervindue.

Isak smed tidligere på ugen noget af en bombe, som Newcastle prompte reagerede på.

Det efterlader den danske U21-landsholdsspiller som et åbenlyst valg hos Eddie Howe, der dog har foretrukket Anthony Gordon på toppen.

Men William Osula, der er født i Aarhus, skal ikke regne med at få specielt meget spilletid. Derfor kan et skifte nu være under opsejling.

Det beretter den troværdige transferjournalist i form af Florian Plettenberg, der arbejder på tyske Sky Sport.

– William Osula er en spiller, man skal holde øje med indtil Deadline Day.

– Den 22-årige angriber kan stadig forlade Newcastle i de kommende dage. Der er også interesse fra Bundesligaen. Leverkusen har ham på radaren, men intet er avanceret endnu, skriver Plettenberg på X.

Den stærke angriber har kontrakt med The Magpies frem til sommeren 2029, men nu dufter det af et potentielt sommersalg.

Osula har 20 førsteholdskampe på CV’et med to scoringer og ditto assists til følge.

Nu bekræfter agenten, at 33-årige Christian Eriksen er klar til sin nye klub.

Der er fuld gang i sommerens transfervindue – herunder kan du få hele overblikket:
FØLG TRANSFER LIVE

Seneste nyt

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce