Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

William Clem tæt på klubskifte

Af Morten Jørgensen
19.09.2025 Kl. 07:15

FC København-spilleren William Clem er en eftertragtet spiller, selvom han ikke nødvendigvis er en noglespiller hos mesterklubben.

Han havde således muligheden for at skifte klub i sommerens transfervindue, men der valgte han at takke nej og blive i FC Købehavn. Det kan Tipsbladet nu fortælle.

Meldingen går på, at både Valencia, Espanyol, Reims og FC Nürnberg prøvede på at hente den talentfulde danske midtbanespiller. 

Han valgte dog at afvise muligheden for at komme til udlandet på nuværende tidspunkt for i stedet at forblive loyal over for FC København. 

Midtbanespilleren er ellers ikke fast mand på Jacob Neestrups mandskab, hvor han dog alligevel har spillet mange kampe i de seneste år. 

En alvorlig knæskade til Magnus Mattsson kunne åbne muligheden for mere spilletid, men kort efter blev AGF-spilleren Mads Emil Madsen købt for et rekordbeløb. 

Han er strøget direkte ind foran William Clem i køen til spilletid, og derfor må den unge dansker stadig leve med at være fjerdevalg til pladserne på den centrale midtbane. 

Foran ham står også Thomas Delaney og Lukas Lerager, der startede inde i torsdagens Champions League-kamp mod Bayer Leverkusen. 

Her var der samtidig ikke noget spilletid til William Clem, som måske kan få chancen i den kommende Superliga-kamp.

Så meget koster det at fyre Rúben Amorim

Seneste nyt

Annonce
Annonce