Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

William Bøving i chokskifte til England?

Af Alexander Walther Petersen
01.06.2025 Kl. 14:06

Den 22-årige danske offensivspiller William Bøving har for alvor slået sit navn fast i østrigsk fodbold.

Siden sin ankomst til Sturm Graz i sommeren 2022, har Bøving været en profil for klubben og cementeret sin position som en væsentlig brik i holdets succes.

Opholdet i Østrig, hvor det også er blevet til europæiske kampe for danskeren, har budt på en imponerende udvikling, der har fanget opmærksomheden hos flere europæiske klubber.

Willam Bøving er et produkt af F.C. Københavns talentakademi, hvor han har gennemgået en solid fodboldmæssig opdragelse.

Inden skiftet til Sturm Graz nåede han at spille 44 kampe for FCK’s førstehold, hvor han bidrog med fem scoringer og fire assists.

Den fleksible spiller har desuden vist sit værd på den internationale scene med 13 optrædener og to mål for det danske U21-landshold.

Nu rettes blikket mod England, hvor Southampton angiveligt er interesseret i at hente danskeren til klubben ifølge Football Insider.

Southampton, der i den kommende sæson skal spille i den næstbedste engelske række, The Championship, ser William Bøving som en potentiel forstærkning i bestræbelserne på at vende tilbage til Premier League.

Bøving er på kontrakt med Sturm Graz frem til sommeren 2026, hvorfor dette transfervindue er en kærkommen mulighed for at sælge danskeren med profit. Ifølge Transfermarkt er han værdisat til små 36 millioner kroner.

Nu er det kommet frem, at Florian Wirtz fra Leverkusen teaser for en sommertransfer.

Seneste nyt

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce