Wilfried Bonys utraditionelle trøjenummer vækker harme hos fans
Det hører til sjældenhederne, at trøjenummeret kommer i fokus, når en spiller bliver præsenteret i en ny klub, men i Swansea har der på det seneste været meget fokus på det.
Først valgte Renato Sanches, der er kommet til klubben på en lejeaftale fra Bayern München, at han ville spille i nummer 85, men det blev senere afvist af Premier League, da reglerne fastslår, at trøjenumrene skal ligge i forlængelse af hinanden og være tæt på det næsthøjeste nummer.
Midtbanespilleren måtte derfor tage til takke med nummer 35, men her stopper det ikke.
Da angriberen, Wilfried Bony, igår vendte tilbage til klubben, besluttede han sig for at iføre sig trøjenummer 2, da det er anden gang, han er i klubben.
Bony havde ellers muligheden for at vælge nummer 9, efter Fernando Llorente havde forladt klubben, men ivorianeren udtalte, at nummer 2 var specielt for ham.
Angriberens valg har ikke just skabt glæde hos klubbens fans, der på diverse medier sviner beslutningen til, og enkelte mener da også, at Premier League igen skal tage aktion, selvom der ikke er blevet overtrådt nogen regler.