Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Wilfried Bony: Jeg har ikke leveret

16.05.2015 Kl. 08:22
LÆS OGSÅ: BENDTNERS DYRE LEJLIGHED

Manchester City hentede i vinters den bomstærke ivorianer Wilfried Bony i Swansea for £25 mio., svarende til knap 260 millioner danske kroner.

Men skiftet har bestemt ikke været nogen dans på roser for den 26-årige angriber, som fik en broget start i sin nye klub, da han påbegyndte African Cup of Nations med Elfenbenskysten lige som han havde skrevet under med Manchester-klubben. 

Men på trods af hans manglende evne til overføre målene fra Swansea-tiden til Manchester, så har angriberen bestemt ikke fortrudt sit skifte til de abdicerende mestre. 

– Det har været en svær tid i City, men sådan er fodbold af og til, siger Bony. 

– Jeg kan ikke bestemme hvordan landsholdsprogrammet ser ud, og jeg er ikke herre over mine skadesperioder. 

– Selvfølgelig ville jeg gerne have haft længere tid i klubben, være i form og komme på måltavlen hver uge. Men det kan man ikke altid selv kontrollere. Alt jeg kan gøre er at arbejde hårdt sammen med mine holdkammerater og hjælpe mit hold. Det vigtigste er, at jeg kan lide at være her. 

Wilfried Bony tager søndag turen tilbage til Wales sammen med sin nye klub, hvor Swansea står klar til at byde sin gamle helt velkommen. Og Bony håber, at Swanseas fans vil huske ham for alle deres gode stunder sammen. 

– Jeg håber, at Swansea vil give mig en flot modtagelse, men der er nogle som vil blive glade for at se mig og nogle, som ikke vil være lige så glade, siger Bony. 

– De vil se frem til kampen ligesom jeg selv gør, og forhåbentlig vil jeg nyde kampen.

– Selvfølgelig ville jeg elske at score mod Swansea, slutter Wilfried Bony. 

Ivorianeren har indtil videre blot nettet en enkelt gang for sin nye klub. Opgøret fra Liberty Stadium sparkes i gang klokken 14:30. 

 

Annonce