Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Wilder begraver stridsøksen: Klopp er en manager i topklasse

Af Asbjørn Sigsgaard
27.02.2021 Kl. 13:24
Jürgen Klopp og Chris Wilder var i totterne på hinanden tidligere i sæsonen, men den fejde er afsluttet inden Liverpools besøg hos Sheffield United søndag

Liverpool-manager Jürgen Klopp var tidligere på sæsonen vred over, at Premier League-klubberne ikke havde fem udskiftninger per kamp, som det er tilfældet i andre store europæiske ligaer. Det fik Sheffield United-træner Chirs Wilder til at anklage tyskeren for at være selvisk og blot forsøge at give de store klubber med dybe trupper en urimelig fordel frem for de små. 

Klopp skød tilbage mod Wilder over flere omgange, men inden de to klubbers møde søndag, insisterer englænderen på at det offentlige skænderi er helt afsluttet. 

– Jeg har ikke andet end beundring for Jürgen, han er en manager i topklasse. Det er det, der sker. Folk snakker og ting bliver sagt. Hvis jeg var fintfølende omkring den slags, så ville jeg ikke være i det her job, udtaler han ifølge Football365.

– Han er en utrolig talentful manager, han er en vinder, og vi forsøger alle at vinde. Det har han gjort på utrolig vis. Bølgerne går højt, eller noget i den stil.

– Hvis det var personligt, så tog jeg det ikke personligt, og jeg er ovre det. Bekymringer om den slags er langt nede på prioriteringslisten for mnig, tilføjer Wilder.

Sheffield United-Liverpool har kickoff søndag kl. 20.15.

Annonce