Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Wijnaldum har besluttet sig: Skifter til Barcelona

Af Morten Bruun Jørgensen
21.03.2021 Kl. 09:09
Georginio Wijnaldum har ifølge en engelsk avis indgået en aftale med Barcelona om et skifte til sommer.

Efter fem år og mere end 200 kampe ser det ud til, at Georginio Wijnaldums og Liverpools veje skilles til sommer.

Den hollandske landsholdsspiller har kontraktudløb til sommer, og derfor må han frit forhandle med ikke-engelske klubber, og det tyder nu på, at han har fået en ny kontrakt på plads.

Således skriver The Times, der må regnes som et ganske troværdigt medie, at Wijnaldum har indgået en forhåndsaftale med Barcelona, som han slutter sig til efter denne sæson.

Wijnaldum har dermed udsigt til at blive den første spiller, som Joan Laporta henter til Barcelona i sin anden periode som præsident for den catalanske klub.

Og det må falde i god jord hos Ronald Koeman, der længe har prioriteret at få Wijnaldum hentet til Barcelona, som altså også undgår at skulle betale en transfersum for den 30-årige midtbanespiller.

Aktuelt er Wijnaldum noteret for 226 kampe for Liverpool, hvor det er blevet til 22 mål, 16 assists og 11 gule kort.

Han har været med til at vinde både Champions League og Premier League med The Reds siden sit skifte fra Newcastle.

Annonce