Wijnaldum-exit giver problemer: Liverpool er bekymrede over to profilers form
Georginio Wijnaldum skal erstattes, hvis han forlader Liverpool efter denne sæson. Særligt fordi klubben slet, slet ikke er overbevist om, at Naby Keita og Alex Oxlade-Chamberlain er i stand til at fylde det hul, som hollænderen lige nu ser ud til at efterlade i truppen.
Det skriver The Athletic.
Curtis Jones har fået sit gennembrud og giver en ekstra mand til midtbanen, men Liverpool er bekymrede for, om Keita og Oxlade-Chamberlain kan holde sig skadesfri og nogensinde viser den form, der er nødvendig for et tophold som Liverpool.
Det er i hvert fald ved at være på tide, at duoen griber sin chance, for som The Athletic også noterer sig, kan James Milner ikke blive ved med at modstå tiden og alderdommen.
For nyligt har der været rygter fra blandt andre Football Insider om, at Liverpool ikke vil udelukke et salg af hverken Keita eller Oxlade-Chamberlain til sommer.