Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

West Ham vil ikke af med Hernandez

28.07.2018 Kl. 10:25
LÆS OGSÅ: BENDTNERS DYRE LEJLIGHED

Fredag kunne Sky Sports rapportere, at West Ham arbejder på at få hentet Porto-skarpretteren, Moussa Marega, til klubben. Det er dog ikke ensbetydende med, at Javier Hernandez derfor skal væk fra klubben.

Den 30-årige mexicaner kom til klubben sidste sommer, og han havde ikke en særlig imponerende første sæson i Premier League-klubben, men West Hams sportsdirektør slår fast, at der ikke er planer om at skille sig af med den tidligere Manchester United-angriber.

– Vi har mange forventninger, men bud? Der vil sikkert ikke komme nogen, fordi folk ved, at vi har ham. I øjeblikket er han slet ikke på transfermarkedet, siger Mario Husillos til Marca Claro.

West Ham, der har ansat Manuel Pellegrini som manager, spiller sin første Premier League-kamp i 2018/19-sæsonen den 12. august, hvor turen går til Anfield for at spille mod Liverpool.

Annonce