Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

West Ham videre i FA Cup'en - med nød og næppe

Af Martin Nissen
16.01.2018 Kl. 22:45
West Ham er videre i FA Cuppen efter to gange 0-0 og forlænget spilletid mod undertippede Shrewsbury.

Det var i sig selv en lille sensation, da Shrewsbury fik fremtvunget en ny kamp mod West Ham i FA Cuppen. Klubben er fra den tredjebedste engelske række, League One, og tirsdag aften leverede de endnu en stor indsats mod West Ham i den nye kamp, som endte med 1-0 til West Ham.

Denne gang blev den spillet på det Olympiske Stadion i London, og nok engang fik Shrewsbury drillet West Ham. I første omgang fik de 0-0 i den ordinære spilletid, som åbnede op for forlænget spilletid.

Her fik West Ham lagt endnu mere tryk på Shrewsbury-holdet, og der skulle store præstationer til for at holde West Ham fra scoringer. Blandt andet var Lanzini tæt på, men inden bolden gik i mål blev skuddet reddet af Shrewsburys midtbanespiller Godfrey med brystet.

I sidste ende gik den dog ikke længere, og med otte minutter tilbage af den forlængede spilletid kunne Reece Burke sende bolden i nettet via overliggeren, og West Ham-folket kunne dermed ånde lettet op.

Udover West Ham gik Leicester, Cardiff, Sheffield Wednesday og Reading ligeledes videre i den traditionsrige FA Cup. For Cardiff og Sheffields vedkommende var der dansk islæt med i sejrene, da henholdsvis Kenneth Zohore og Frederik Fisker var med fra start for begge hold.

Annonce