Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

West Ham udlejer midtbanespiller på ny

Af Morten Bruun Jørgensen
25.06.2019 Kl. 16:17
Martin Samuelsen har fået forlænget sin lejeaftale med FK Haugesund frem til årsskiftet.

To kampe.

Det er alt, hvad det er blevet til på førsteholdet i West Ham for Martin Samuelsens vedkommende, og den norske midtbanespiller kommer heller ikke til at spille for den engelske klub lige foreløbig.

West Ham oplyser på sin hjemmeside, at han har fået sit lejeophold hos FK Haugesund forlænget, så aftalen er gældende frem til den 31. december.

Den 22-årige midtbanespiller, der kan spille på begge kanter og som 10’er, har været udlejet til FK Haugesund siden februar, og han har fået spilletid i samtlige ligakampe sidenhen.

Han kom til West Ham i sommeren 2015, og han har kontrakt med klubben til 2020.

Annonce