Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

West Ham-talent overvejer at skifte til engelsk nationalitet

27.08.2018 Kl. 12:15
LÆS OGSÅ: BENDTNERS DYRE LEJLIGHED

Declan Rice fik i sidste sæson sit gennembrud for West Ham, hvor det blev til 26 optrædener i Premier League, og det medførte blandt andet en udtagelse til det irske landshold, hvor han fik sin debut i marts måned.

I alt er det blevet til tre landskampe for den 19-årige forsvarsspiller, men da alle kampene har været træningskampe, har han fortsat mulighed for at stille op for en anden nation – og det er lige netop det, som han overvejer i øjeblikket.

Declan Rice har muligheden for også at stille op for England, og det engelske fodboldforbund er klar over den mulighed.

– England har snakket med ham. Han tager sig tid til at beslutte sig. Han har gjort det forrygende for os. Jeg giver ham lidt tid, fortæller den irske landstræner, Martin O’Neill, til BBC.

Som en konsekvens deraf er Declan Rice ikke udtaget til det irske landshold, som møder Wales og Polen henholdsvis den 6. og 11. september.

Annonce