West Ham-spiller nærmer sig comeback
West Hams nyindkøbte Mladen Petric er kommet tættere på at blive sin skade kvit.
West Ham hentede i sommers kroatiske Mladen Petric i Fulham, men desværre for kroaten og West Ham blev han ramt af en skade tidligt på sæsonen.
Nu afslører West Ham på klubbens hjemmeside, at Petric har spillet 90 minutter i en kamp bag lukkede døre, hvor han oven i købet også stod for en scoring i et 4-2-nederlag til Charlton Athlectic.
– Det var en god dag. Jeg spillede 90 minutter for første gang i lang tid, hvilket var rigtig godt for mig, og selvfølgelig er jeg glad for at score et mål, men det var kun en venskabskamp, så det tæller ikke så meget, udtaler Petric til klubbens hjemmeside.
– Det var ikke kun godt for min fitness, men også for nogle af de andre spillere, og det var meget vigtigt at få 90 minutter. Jeg føler mig bedre og bedre for hver dag, der går, og jeg tror ikke det varer lang tid, før jeg føler mig 100% klar.