Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

West Ham solgte ham for £1 million: Nu kæmper Barca med PL-klub om 21-årig

Af Emil Eire Frerk Olsen
08.04.2021 Kl. 17:18
Barcelona og Fulham er angiveligt varme på Watford-ejede Domingos Quina.

Det er sjældent, at FC Barcelona og Fulham kædes sammen med den samme spiller, og endnu sjældnere er det, at der tale om en spiller, West Ham nærmest har givet væk.

Alt sammen drejer sig om den 21-årige midtbanespiller Domingos Quina, der er udlejet til spanske Granada fra Watford.

Tilbage i 2018 hentede Watford den portugisiske U-landsholdsspiller for blot én million pund i West Ham, der ikke havde den store fidus til spilleren.

Siden har Quina vist lovende takter i Watford – dog uden at opnå et endeligt gennembrud i klubben, hvorfor de i januar valgte af udleje ham til samarbejdsklubben Granada i Spanien.

Daily Star erfarer, at selveste Barcelona længe har været betaget af Quinas tekniske evner og stadig er interesseret i spilleren, som de øjner en god handel.

Quina har nemlig kontraktudløb om 12 måneder, hvorfor han forventes at kunne hentes billigt, hvilket samtidig har tiltrukket Fulhams opmærksomhed (Daily Star).

Portugiseren nåede 15 kampe for Watford i efteråret, mens han har optrådt seks gange for Granada med to liga-mål til følge.

 

Annonce